To jævne kvinder i sort og sorg
i gråden mødtes ved dødens borg.
"Han er opstanden!" en engel sang.
Dermed fik døden livsalig klang.

"Han er opstanden!" - Det er de ord,
hvorpå vi bygger, hvorpå vi tror.
De lød en morgen i Jødeland
og trodser stadig enhver forstand.

Du er opstanden, ja, dét er vist.
Dit navn er Jesus, vor Herre Krist.
Al verdens mørke, al verdens død,
du lyste bort med din hjerte-glød.

Dengang du vandt over dødens brod,
da fik vi livets, det glædens lod.
Da blev vor klode en himmel-jord.
Dét fejrer vi ved dit nadverbord.

Leif Damsgaard Jensen
10/7-1992
Melodiforslag:
Man siger, livet har bange kår.
(DDK 281)
Skrevet med inspiration i de tre første ord af
Den norske Salmebogs nr. 191:
Han er oppstanden.