Så lysende klar vor Herre står
på bjerge - i dybe dale.
Om bakket og bugtet rejsen går,
vi altid med ham kan tale.
I ham har Gud Fader velbehag
i storm og i stille, nat og dag,
i hytter og himmelsale.

Hvad øjnene end på rejsen ser
i syn eller synd - i blinde,
forklarer Gud Fader selv sit ler,
hvad herligt vort blik skal finde.
"Frygt ikke, men rejs dig op og gå.
Min søn kan du altid stole på,
hans lys for din fod skal skinne."

1/1-1997
Matt. 17,1-9
Melodiforslag:
Aleneste Gud i Himmerig.
Schumann 1539
(DDK 12)