På et æsel ser vi Ham
uden smerte, synd og skam.
Her står vi med palmegrene
langs med vejens støv og stene.

De ham nagled til et træ,
vi os bøjer flovt i knæ.
Han os skænker kraft til modet,
når vi drikker nadverblodet.

Døden led han for enhver,
som han står med hjertet nær.
Brød med påsken dødens grave
og blev døbefontens gave.

Vi får del i Jesu brød,
Han os lover liv trods død.
Der er kærlighed i Ordet,
hør det nu ved nadverbordet.

Han os følger på vor vej,
deler alt med dig og mig.
Al vor skam og synd og smerte
bærer Jesus i sit hjerte.

Marts 1992 + maj 1997
Melodiforslag:
egen melodi: poetesel.eps
Skrevet som 4-stemmig korsats til Thisted Folkekor
til påske- & passionsandagt palmesøndag.