Påske på vej en tidlig vår.
Han ved, hvordan det snart ham går:
Han er på vej til sin Fader.
Blandt jævne folk omkring et bord
han deler brød og vin og ord
og al vor synd forlader.

Ind træder kvinden, tavs og tro,
og gør sin gerning glad og fro:
sin Mester salver hun kærligt.
Den dåd en del forarges på,
der ej som Jesus kan forstå,
at hun er noget særligt.

Hun er vel blot en gadetøs,
som trænger ind og bruger løs
af salven i sin krukke.
Denarer ved et salve-salg
til fattighjælp er deres valg.
De kvinden ud vil lukke.

"God er den gerning, hun har gjort.
Derom skal alle tænke stort,
når evangeliet lyder.
Din næste og hans fattigdom
du dagligt dig må bryde om."
Dét ord vor Herre byder.

Påske fra Gud det ganske år
for os blev livets hverdags-kår
med brød og bæger og bølge.
I næsten ser vi dagligt Ham,
som bar al verdens synd og skam.
Han evigt os vil følge.