Igen går jeg en dør forbi,
men møder næsten indeni,
hvor alt og alle mødes.
Samvittighedens nålestik
fortæller på et øjeblik,
hvordan det onde fødes.

Det sniger sig med slangespor
bestandigt ind i tankens ord,
som handler om mit eget.
Men når jeg tror kun på mig selv,
da lykkes det kun alt for vel
at få mit liv fordrejet.

Så hjælp mig at få døren op,
og lær mig dele fad og kop
med dem, jeg dagligt svigter.
Kom, Jesus, giv mig styrke til
at fatte, hvad det er, du vil:
at broderskab forpligter.