I granernes stilhed brænder
det levende lys i nat,
og tusinde barnehænder
vil gribe dets stråler fat.

I glæde med sang vi hilser
vor broder i himmelhal.
Tænk - han, som blev verdens Frelser,
var barn i en simpel stald.

Dér lå han med strå som pude
og græd i sit ringe hjem,
mens englene sang derude
i natten ved Betlehem.

De måtte den nat lovprise
Guds Søn, født i Davids by,
og sang første gang den vise,
som altid er barnligt ny.

Den vise, hvis jubel-floder
udspringer af kildens væld,
om barnet, Guds Søn, vor broder,
som elsked vor død ihjel.