Hver dag et år er gået.
Mangt og meget har du nået.
Mer endnu du gerne ville,
men husk på, du er den lille
i den store sammenhæng.

Hver dag en dag er givet.
Nyt er daglig hele livet.
Selv at favne alt det hele
kan du ikke, men må dele
med den nære sammenhæng.

Hver dag et liv at møde
mellem levende, blandt døde.
Størst er kærlighedens gåde,
tro og håb og Herrens nåde
i den dybe sammenhæng.

1995 + 1996
Melodiforslag:
egen melodi: hver_dag.eps