Først blev Jesus lagt i graven.
Alt var slut og fyldt med frygt.
Men så lød fra Påske-haven:
Fred med jer - og lev nu glad og trygt.
Mens disciplene krøb sammen,
kom Han selv på Påskedag,
gav dem Helligånden. Amen.
Derfor er der kors i vores flag.

En dog savnedes ved bordet:
Ham, der tvivlede på alt.
Klart for ham var Jesus-mordet,
fatted ikke det, der blev fortalt:
Dét, at Kristus var opstanden
og var frelst fra sit forlis.
Stadig trodser dét forstanden,
den forlanger altid et bevis.

Lad mig se de naglemærker,
der må være i hans hånd!
Jeg kan høre vårens lærker,
men hvor finder jeg den Helligånd?
Vis mig hullet i hans side.
Lad mig røre ved hans fod.
Før jeg tror det, vil jeg vide,
dyppe fingeren i Jesu blod!

Tak for dåbens rene vande.
Tak for kærlighedens ord.
Tak for korset for min pande.
Tak, at jeg må kalde dig min bror.
Tak for nåden til hver synder.
Tak for korset i vort flag.
Tak, når jeg hver dag begynder
glad i tro som første påskedag.

Tak for alt ved nadverbordet.
Tak for styrke, trøst og mod.
Tak for glæderne i Ordet.
Tak fordi du skænked mig dit blod.
Tak for Helligåndens gave.
Tak for følgeskab hver dag.
Jeg kan aldrig blive slave,
når vi lever under samme tag.

Leif Damsgaard Jensen 2003.
Salme til Simon
i anledning af konfirmationen
søndag den 27. april 2003
1. Søndag efter Påske
Joh. 20,19-31 
Mel.: Fjäriln vingad
Fredmans Sång nr. 64 - C.M. Bellman