Barnet i leg ved hav og strand
dansen frimodigt kan træde.
Fælles om dåbens rene vand
danner Guds-børnene kæde.
Hjælp os at bli' som børn igen,
tage imod hvert barn som ven,
samles på stranden i glæde.

Oppe i klitten sidder jeg,
skoldet, forbrændt af forstanden.
Småbørn nær vandets vugge-leg
bygger et slot med hinanden.
Bitte små korn en barnlig stund
på en usynlig klippegrund
samles i slottet på stranden.

Ilddråbe-himlen, gul og blå,
sammen med børnene kommer.
Vraggods, som solen skinner på,
lander i børnenes lommer.
Her finder drengen stok og sten,
pigen går rundt på bare ben.
Evig er børnenes sommer.

Leif Damsgaard Jensen
5/7-1992
Melodiforslag:
Kirken den er et gammelt hus (!)
(DDK 243)
1. vers skrevet på Danske Kirkedage i salmeværksted
under temaet "sommer" med bunden melodi.
Resten skrevet færdigt i dagene derefter.